Tuesday, 12 February 2013

Projekt vindmølle. Første tanker

Det har længe været en drøm at blive selvforsynende, og som de nørder vi er, så er elektricitet en vigtig del af vores forbrug. Vi har derfor villet bygge en vindmølle gennem længere tide.

Vi har den basale viden. Man bruger vinden til at skabe rotationer, som via en generator bliver til elekticitet som vi opbevarer i en akkumulator (batteri) indtil det skal bruges.

Det som har holdt os tilbage er de dele som vi ikke har adgang til. Det er en generator og et batteri som vi mangler. Generatoreren kan man finde mange steder, da det bare er en motor som man "vender" om. Så det går fra at bruge strøm til at danne rotationer, til at bruge rotationer til at danne strøm.
Batteriet kan man finde i gamle biler, da et bilbatteri er velegnet til dette formål. 

Alligevel har vores usikkerhed omkring de elektriske elementer gjort at vi ikke er kommet igang før nu. Der er også det faktum at vi ønsker at bygge med genbrugsmaterialer eller billige massefremstillede varer som kan/skal tilpasses.

Da vi også er begyndt at grave guld (vi har guldfeber), så vil vi også gerne have en mobil vindmølle som vi kan bruge til at drive vores guldvaskeri. (måske der kommer et blogindlæg om dette på et tidspunkt)

Jeg lægger snart nogle billeder op af vores designideer.

No comments:

Post a Comment